Elpan – Wanpan varmepaneler opvarmer boligen på en anderledes måde. Panelerne monteres rundt i rummene nederst på væggen i stedet for almindelige fodpaneler. På den måde opnår man en varmeomslutningseffekt der gør, at man har samme temperatur i hele rummet. Ved test i teknologisk instituts varmeprøverum var der kun 0,5 graders forskel i temperaturen fra gulv til loft.
Elpan – Wanpan, ”verdens mindste varmesystemer”, er unikke produkter til brug de steder, hvor varmesystemet skal fylde mindst muligt, og hvor man vil skabe et behageligt indeklima. Panelerne afgiver 70% strålevarme ind i rummet og 30% konvektionsvarme op ad væggen, derved har man varmen nedefra og ind i rummet.
Energibesparelse: Varmepanelerne giver en økonomisk besparelse på 20-25% i varmeudgiften på grund af varmeomslutningsprincippet – ”lidt varme hele vejen rundt i rummet”. Dette skal ses i forhold til de traditionelle opvarmnings metoder med radiator og gulvvarme.
Der er andre fordele ved systemerne bl.a.:
- Ingen fugtige eller kolde vægge.
- Eliminering af træk og kulde.
- Fjerner kuldenedfald fra vinduespartier.
- Relativ lavere lufthastighed især til glæde for astmatikere.